Varmepumper som køleanlæg


Nedkøling med varmepumper! Det naturlige spørgsmål er, hvorfor man ikke vælger et traditionelt køleanlæg, og det har Lars Holse fra KL Køleteknik en forklaring på.



»Varmepumper fra Panasonic er perfekte til at sørge for en konstant temperatur i mindre og mellemstore rum. De er ikke særlig pladskrævende, og det er nemt at placere både indeog udedel, uanset om det er i nybyggeri eller eksisterende bygninger,« fortæller Lars Holse.

Positivt for bundlinjen
Sammenlignet med et traditionelt køleanlæg bruger varmepumper begrænset energi til nedkøling, da man sparer veksler og pumper. Det får en positiv effekt på den årlige elregning, og kigger man samtidig på varmepumpens forholdsvis lave anskaffelsespris og nemme vedligeholdelse, får man en mangeårig billig løsning til nedkøling af serverrum.

Serviceeftersyn forlænger levetiden
Lars Holse har, i de otte år han har installeret Panasonic varmepumper til nedkøling, aldrig oplevet en varmepumpe, der er gået i stykker. En af forudsætningerne er, at varmepumperne får et professionelt serviceeftersyn hvert år, og i 8TALLET er det hans ansvar. »Jeg vurderer, at et køleanlæg med en varmepumpe kan holde i 15 – 20 år under forudsætning af serviceftersyn af inde- og udedel hvert år samt at man selv rengør filtrene i indedelen,« siger Lars Holse.

Sidegevinst med varmepumper
Lars Holse forklarer, at han, udover i serverrum, også installerer varmepumper i kontormiljøer, mødelokaler og kopirum, hvor pumperne sørger for opvarmning som supplement til den eksisterende varme samt nedkøling i varme somre. Sidegevinsten er, udover miljøvenlig opvarmning og nedkøling, et bedre indeklima, da luft-til-luft varmepumpen cirkulerer luften i lokalet.