Gevinst for miljøet og bundlinjen



Den nye varmepumpe er installeret for at give bedre varmefordeling, mindre energiregning og bedre indeklima i den midlertidige pavillon i børnehaven Koglehuset i Holstebro.



Det er ikke kun i den private husholdning, der er fokus på miljø og energibesparelser. Kinnan oplever en markant stigning i salget af varmepumper til erhvervslivet. »Jeg ser en tendens til, at virksomheder ønsker at profilere sig energirigtigt over for såvel omverdenen som medarbejderne. Valget er ikke svært, når det samtidig får en positiv effekt på bundlinjen, « siger Jesper Holm. Butikker, kontorer, serverrum og mindre fabriksbygninger bruger i stigende grad varmepumper til opvarmning eller til at holde en konstant temperatur.


I offentlige bygninger er der fokus på at reducere energiforbruget, og det har fået de energiansvarlige i kommunerne til at vende blikket mod varmepumper. I stigende grad bliver der installeret varmepumper i tilbygninger, pavilloner eller som supplerende varme i eksisterende bygninger. Jesper Holm forklarer, at de installatører, der forhandler varmepumper fra Kinnan, rådgiver og vejleder kunderne, så de får den varmepumpe, der er dimensioneret til de ydelser, den skal levere.