Mobiltelefonen styrer varmen



Nogle timer før Berit og Henrik Lærkes kører i sommerhus, sender de en SMS
til husets luft-til-luft varmepumpe for at hæve temperaturen til fx 20 grader.



Snevejr eller hård frost hindrer ikke det pensionerede ægtepar i at bruge deres fem år gamle træhus. Ubehaget ved et koldt hus er afløst af velkomsten til et lunt hus med 20 graders varme - uden en løbsk elmåler. »Vi har købt en varmepumpe med en webkontrol. Når vi ikke er i huset i de kolde måneder, sørger varmepumpen for en konstant temperatur på otte eller ti grader – uanset temperaturen udenfor. Inden vi ankommer sender vi en SMS til PRO1 GSM modulet med besked om at hæve temperaturen. Nu bruger vi ikke de første timer på at gå rundt og fryse,« fortæller Henrik Lærkes.

Mindre elregning
Sommerhuset er, ud over varmepumpen, udstyret med elradiatorer og brændeovn. Varmepumpen er nyetableret, for oprindeligt havde ægteparret en varmepumpe, som ikke egnede sig til det danske klima. »Dens 10-graders vinterfunktion fungerede ikke optimalt, så den frøs til i kolde vintre, og vi var nødt at tænde elradiatorerne hele vinteren, også når vi ikke var her. Det kan ses på elregningen. Og så kunne den ikke fjernstyres,« fortæller Henrik Lærkes, som på trods af sin første dårlige erfaring med en varmepumpe ikke er i tvivl om, at det også i fremtiden er den rigtige opvarmningsmåde. Kravene til den nye varmepumpe var optimal ydeevne i det danske klima samt fjernstyring. Odsherred El-service anbefalede Berit og Henrik Lærkes at købe DanmarksPumpen, som opfylder familiens krav.


Ingen unødige bekymringer
Lærkes sommerhus bliver ikke lukket ned om vinteren, og det medfører behov for en konstant varme, så rørene ikke fryser til. Ud over kravene til varmepumpens ydeevne og webkontrollen ønsker ægteparret Lærkes at få besked, hvis temperaturen i huset ændrer sig. Henrik Lærkes fortæller, at det sørger DanmarksPumpen for. »Jeg sender en SMS til varmepumpen, som melder tilbage med den aktuelle temperatur i huset, og hvis temperaturen falder til under 3 grader, kontakter den mig selv. Ved strømafbrydelser får jeg en SMS og igen, når strømmen er tilbage. Hvis jeg er nervøs for, om varmepumpen er startet op, sender jeg en ny SMS for at tjekke temperaturen i huset.« Kommunikationen mellem PRO1 GSM modulet og Henrik Lærkes mobiltelefon fritager ægteparret for bekymringer med varmen i sommerhuset, og de slipper for unødige lange køreture fra hjemmet i Nivå til sommerhuset i Odsherred for at kigge til huset.