Autoriseret installatør



Der er flere ting, som kan gå galt, hvis man som privatperson selv prøver at installere en varmepumpe – derfor kan DanmarksPumpen kun installeres af en autoriseret installatør.



Miljøministeriet har skærpet kravene til, hvem der må installere en varmepumpe. For fremtiden skal installatøren have en køleuddannelse – kaldet klasse 2 autorisation – for at være godkendt til at installere varmepumper. Noget man hos Kinnan kun synes er positivt. »Helt sikkert en god ting for sikkerheden. Det er ikke helt ufarlige gasser, vi har med at gøre. Det ved en fagmand alt om. Hvis man så samtidig skal have de fem års garanti, som vi hos Kinnan giver på en korrekt installeret DanmarksPumpen, så får man det kun, hvis man lader en autoriseret installatør installere varmepumpen, og samtidig får ham til at foretage to serviceeftersyn i løbet af de fem år,« siger direktør i Kinnan Jesper Holm.

Den optimale løsning

Autoriseret elinstallatør Niels Bredkær-Sørensen fra Lindved El er helt på linje med Jesper Holm. »Det er en rigtig god ide at lade en fagmand montere varmepumpen. Men monteringen er kun en del af det, man får ud af at rådføre sig med en fagmand. Noget af det første vi gør – inden vi anbefaler kunderne en specifik løsning – er at vurdere, hvad deres behov er,« siger Niels Bredkær-Sørensen. Han forklarer, at det eksempelvis ikke er ligegyldigt, hvor stort et hus varmepumpen skal opvarme. Et stort hus har brug for en kraftigere varmepumpe end et mindre – men der kan også være andre hensyn, der skal tages med i overvejelserne.

I henhold til Sikkerhedsstyrelsen og Kølebranchens miljøordning skal varmepumper installeres af en autoriseret køleinstallatør samt certificeret KMO montør. når du køber varmepumper hos en autoriseret montør, kan du være sikker på, at montøren er godkendt til at installere varmepumper. Du kan derfor være tryg ved, at arbejdet bliver udført korrekt og opfylder lovkravene.

»Vi skal også se på, hvilke andre energikilder, der allerede er i huset. Vi er meget opmærksomme på at placere indedelen det bedste sted i huset i forhold til, hvad den skal yde. I det hele taget bruger vi meget tid på at sikre, at kunden får den rigtige og optimale varmepumpe installeret, « siger Niels Bredkær- Sørensen.



Fuld effekt

Når varmepumpen skal installeres af fagmanden udføres installationen med det rigtige værktøj. Fx skal rørene være tætte og rigtigt forbundet for at maksimere varmepumpens ydeevne. Rørene kontrolleres ved at trykprøve dem og derefter suges vakuum for at sikre, at der ingen utætheder er – det kræver specialværktøj. »Kølemidlet i varmepumpen sættes under et stort pres i en kompressor – det er det, som skaber varmen – og hvis rørene er utætte, eller der er utætheder i en pakning, får man ikke den fulde effekt af sin varmepumpe,« siger Niels Bredkær-Sørensen. Den autoriserede installatør tjekker naturligvis effekten på både inde- og udedelen. Samtidig sikrer den autoriserede installatør, at eltilslutningen sker efter de gældende regler. Niels Bredkær-Sørensen fortæller, at nogle af de typiske fejl han ser, når private har forsøgt at installere selv er, at rør mellem indedel og udedel ikke er isoleret rigtigt, at sammenkobling mellem de to dele ikke er rigtigt udført, og at udedelen bliver monteret for lavt, så vandet ikke kan løbe væk.

Når varmepumpen skal installeres af fagmanden, udføres installationen med det rigtige værktøj. Fx skal rørene være tætte og rigtigt forbundet for at maksimere varmepumpens ydeevne. rørene kontrolleres ved at trykprøve dem og derefter suges vakuum for at sikre, at der ingen utætheder er – det kræver specialværktøj.

Køb ikke for billigt
Et andet aspekt og en af grundene til at Miljøministeriet nu kræver, at det er autoriserede køleinstallatører, som installerer varmepumperne er, at kølemidlet i varmepumpen ikke må komme ud af det lukkede system i varmepumpen. Konsekvensen ved en forkert tilslutning kan være, at kølemidlet siver ud til skade for miljøet. »Et godt råd herfra skal derfor lyde: Køb ikke for billig en varmepumpe – den kan hurtigt vise sig dyr i længden. Brug altid en fagmand til installationen – og sørg for at vedligeholde varmepumpen som beskrevet i vedligeholdelsesvejledningen. Gør man det, er det min erfaring, at varmepumperne holder i mange år,« siger Niels Bredkær- Sørensen.